Skamby & Omegns rundboldturnering
Tid og sted
I forbindelse med Troldefesten lørdag d. 21. august kl 10.00 ved Skamby Boldklub
Tilmelding
Du kan tilmelde et hold (7. personer på bane fra hvert hold) eller du kan tilmeld dig som enkelt person også danner vi hold ud af de evt. enkeltpersoner der har tilmeldt sig.
Der er gratis deltage.
Turneringsformat
Format afgøres alt efter hvormange holde der tilmelder sig.
Udgangpunkt er dog at alle hold får lov at spille mod alle hold og at en vundet kamp giver 3 point til vinderholdet og en uafgjort kamp giver 1 point til begge hold.
Vinderen af tuneringen er det hold med flest points.
Ved point lighed er det den interne kamp holdene har haft der afgører hvem vinder turneringen.
Kåring af vinderhold samt premieoverrækkelse finder sted søndag d. 22. august i forbindelse med den fælles frokost (kl.12.30) efter sponsor cykelløbet.
Regler
Hold
Hvert hold stiller til start med 7 spillere. Ud over de 7 spillere, kan holdene have tilknyttet et vilkårligt antal udskiftere.
Dommer
I situationer hvor gentlemanmanererne måske ikke er tilstrækkelige til at sikre en fair kamp, kan der inddrages en dommer. Dommeren skal være bekendt med nyeste version af dette regelsæt og være upartisk stillet i forhold til de dystende hold. Dommerens funktion er at afgøre uoverensstemmelser samt tælle point. Desuden har en dommer ret til, ved grove overtrædelser af disse regler, at uddele advarsler samt endog udvise spillere. En udvist spiller fra indeholdet tæller som én død der ikke kan befries i pågældende inning.
Udstyr
Der spilles med en gul standard tennisbold og de boldtræ der kan bruges fælles for alle hold. Sko med knopper er desuden accepteret udstyr. Af sikkerhedshensyn er det tilladt at benytte golfhandsker og dets lige når man skal skyde.
Banen
Banen skal opstilles på et fladt græsareal. Figur 1 viser en skematisk repræsentation af banen, efter hvilken alt skal opstilles. Løbebanen skal være rektangulær med målene cirka 22 m x 16 m. Til hjørne- og baglinjemarkeringer bruges kegler eller anden form for tydelig markering. Stopklodsen skal være en flad træklods eller liggende på min. 20 cm x 20 cm. Boldringen (en markering af snor på græsset, over hvilken indeholdet svinger boldtræet når der skal skydes) skal være kvadratisk med målene cirka 50 cm x 50 cm. Boldringen placeres cirka midt mellem 1. og 4. kegle, trukket cieka 1.5 m væk fra løbebanen jf. fig. 1.
Figur 1: Rundboldbane
Spil
En kamp er opbygget af 2 innings, hvor hver inning udgør et spil med én indeperiode samt én udeperiode til hvert hold. En spiller der færdiggør et godkendt løb mellem 3. og 4. kegle indbringer 1 point til indeholdet. En befrier scorer 2 point hvis indeholdet ingen døde spillere har. Holdet med flest points efter 2 innings, vinder den samlede kamp. En kamp kan altså ende uafgjort hvis stillingen er lige efter sidste inning. Hvilket hold der starter første inning inde, afgøres ved lodtrækning (møntkast) af en eventuel dommer eller en upartisk observatør. Inde og udeholdet skifter plads når indeholdet opnår 3 døde, eller hvis der ikke er flere indespillere tilbage til at skyde. Efter et skift stiller det nye indehold sig i en veldefineret kø, klar til at skyde. Rækkefølgen i denne kø må ikke ændres under vejs. Desuden bestemmer den rækkefølge, hvorved løberne passerer 4. kegle, den rækkefølge med hvilken spillerne skal stille sig bag køen. Indeholdets spillere må ikke forsætligt stå i vejen for stopperen og under ingen omstændigheder ramme bolden når den er i spil. Udeholdets spillere må aldrig stå tættere end 5 m på den skydende indespiller i skudøjeblikket. Følgelig må udespillere heller ikke forsætligt stå i vejen på løbebanen mellem keglerne.
Stopper(opgiver)
Ved start på en udeperiode vælger udeholdet en spiller fra deres hold, der skal være fast stopper i hele den fortløbende udeperiode. Hvis indespilleren, der skal til at skyde, ønsker det, skal bolden gives op af stopperen på følgende måde. Kastet skal være et blødt underhåndskast uden skru, der minimum når over hovedhøjde på indespilleren samt lander indenfor boldringen. Er indespilleren der skal skyde venstrehåndet, kan der gives op fra venstre side af boldringen uden kontakt til stopklodsen. Stopperen må ikke bruge andet end sine hænder til at gribe bolden med. For at lukke løbebanen skal stopperen have kontrol over bolden, være i kontakt med stopklodsen og tydeligt råbe STOP!
Skud
Indespilleren der skal skyde, vælger enten selv at give bolden op eller lade opgiveren gøre det. Der gives 3 forsøg til at ramme bolden, og en snitter tæller for en ramt bold. Boldtræet skal altid svinges over boldringen. Har indespilleren der skal skyde, mistanke om at opgiverens kast ikke lander inden for boldringen, må vedkommende vælge ikke at slå efter den. Hvis bolden så lander inde i ringen, tæller dette som et skudforsøg, ellers ikke. Vælger spilleren at svinge boldtræet efter en af opgiveren kastet bold, uden at ramme den, og den lander uden for boldringen, tæller dette som et skudforsøg. Når der er ramt, er skuddet godkendt hvis bolden enten lander inden for de 4 kegler der udgør løbebanen eller lander i det tilladte område bagved baglinjen, jf. bold inde på fig. 1. Lander bolden derimod direkte i bold ude område, dømmes bolden ude og indespilleren der skød dør. Efter skuddet er udført, skal boldtræet lægges kontrolleret på jorden, hvorefter løbet må påbegyndes. Der skal altid løbes bag om opgiveren og 1. kegle skal rundes.
Løb
Der løbes på banen mod urets retning fra 1. til 4. kegle, jf. fig. 1. En løber er i sikkerhed, hvis vedkommende har kontakt til græsset bagved løbebanen mellem to kegler. Det er ikke tilladt at vende tilbage til keglen efter påbegyndt løb og bolden skal være ramt før der må løbes. I et løb skal alle kegler rundes på ydersiden, overholdes disse regler ikke dør løberen. Spillere dør hvis de er i løb idet øjeblik et skud der bliver dømt ude. Kan løbere nå i sikkerhed, inden ”ude” kendelsen falder, er løbene godkendt. Der må løbes fra det øjeblik bolden er ramt og indtil opgiveren lukker løbebanen ved at råbe STOP! Er en spiller i løb og ikke nået i sikkerhed bag en ny kegle når der lukkes, er vedkommende død. Hvis spilleren, når løbebanen lukkes, er i luften og lander direkte i sikkerhed, er spilleren stadig død. Der skal være kontakt med græsset bag keglen før vedkommende er i sikkerhed.
Der er ingen øvre grænse for hvor mange løbere der må vente ved hver kegle. Løbere må ikke med overlæg stå i vejen for udeholdets arbejde i marken, og ikke røre bolden når den er i spil. Løber spilleren, der har skudt, hele løbebanen rundt på ét gyldigt slag, laves en befrier. Har indeholdet samtidigt døde spillere, befries den spiller der døde først, og vedkommende stiller sig i køen efter sin befrier. Befriere kan ikke gemmes.
Gribere
Hvis en bold ikke rører jorden, fra den bliver ramt af boldtræet til en udespiller griber den, dør indespilleren der har skudt samt eventuelle løbere i løb. Kan løbere, nå i sikkerhed inden bolden gribes godkendes løbene. Man må kun benytte hænderne for at opnå en godkendt griber. Hvis en spiller fra udeholdet forsøger at gribe en bold, men taber den inden den er under kontrol, tæller skuddet uafhængigt af ellers gyldighed.
Rokade
Tredje gang opgiveren fejler at ramme boldringen ved opgivningskast, må indeholdet lave en rokade. Det vil sige at alle løbere, der står ved kegle 1, 2 eller 3, må gå frem til næste kegle på løbebanen. En dommer kan i specielle situationer dømme rokade, som sanktion mod udeholdet.